Jeg vil gerne gemme høsten, men jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde

Begynd med det, du har mest af, og vælg så den metode, der kræver mindst nyt udstyr. Har du bær og frugt, er syltetøj og saft som regel det nemmeste første skridt, fordi sukker og varme gør det meste af arbejdet for dig. Har du grøntsager, går vejen typisk gennem lage og eddike. Artiklen konservering for begyndere tager dig gennem valget, og guiden til henkogning af grøntsager viser fremgangsmåden trin for trin.

Du behøver ikke købe hele køkkenet på én gang. Rene glas med tætte låg, en gryde du allerede har, og en tragt der rammer glasmundingen, dækker de første mange portioner.

Hvad er egentlig forskellen på syltning, henkogning og fermentering?

De tre metoder løser den samme opgave på tre måder. Syltning lægger råvaren i eddike, sukker eller salt, så miljøet bliver for surt eller for sødt til, at maden fordærver. Henkogning varmer indholdet i et lukket glas, så der typisk dannes undertryk under låget, og glasset kan stå på hylden i stedet for i køleskabet. Fermentering lader mælkesyrebakterierne arbejde i saltlage, så smagen ændrer sig undervejs.

De fleste selvforsynere bruger alle tre hen over en sæson. Vi har skrevet hver af dem ud i syltning af grøntsager, henkogning af grøntsager og fermentering for begyndere.

Glassene er det, du løber tør for først

Det, folk oftest mangler midt i en sylteaften, er ikke opskriften. Det er et rent glas i den rigtige størrelse. Syltetøj vil gerne have mellemstore glas, krydderurter og pesto vil have små, og saft vil have flasker. Derfor er Sylteglas & Henkogning den underkategori, de fleste starter i.

Vælg størrelsen efter det, du fylder i, ikke efter hvad der er plads til i skabet. Guiden til at vælge sylteglas gennemgår forskellen på skruelåg og patentglas, og en syltetragt i rustfrit stål er det enkleste værn mod klistrede glaskanter.

Melet har også en sæson

Når haven holder pause, flytter selvforsyningen indenfor. Surdej kræver næsten ingenting ud over mel, vand og tid, men brødet bliver rundere og pænere, når dejen hæver i en kurv, der giver den facon, i stedet for at flyde ud på bordet. Bagning & Surdej samler hævekurve, dejskraber og dejsnitter.

Skal du i gang, hjælper surdej for begyndere med starteren, guiden til hævekurve med at ramme størrelsen, og bage rugbrød med det brød, de fleste danske husstande spiser mest af.

Fredag aften i en helt almindelig ovn

En hjemmeovn bliver sjældent varmere end omkring 250 grader, og det er typisk derfor, hjemmelavet pizza bliver bleg i bunden. Løsningen er ikke en ny ovn, men en plade, der kan lagre varme og aflevere den til dejen med det samme. Den slags finder du i Pizzaudstyr & Bagestål sammen med spade og skærer.

Artiklen hjemmelavet pizza fra bunden tager dig gennem dej, hævetid og indbagning, så pladen rent faktisk bliver brugt, som den skal.

De små redskaber afgør, om du gider

Det, der får en sæson til at gå i stå, er sjældent mangel på lyst. Det er en bakke kirsebær, der skal stenes med en hårnål. Køkkenredskaber er kategorien til den slags: en kirsebærudstener med stenbeholder, en tragt med si til saft og en æbledeler til faldfrugt.

Guiden til si til saft beskriver, hvordan du får klar saft uden at presse det grumsede med over, og opbevaring af æbler handler om det, der slet ikke skal i glas.

Når kødet og fisken skal holde

Røgning er en af de ældste metoder og den, der ændrer smagen mest. Koldrøgning tørrer og smager til uden at tilberede, mens varmrøgning både røger og gennemvarmer. Røgning & Koldrøgning rummer røggenerator og røgflis, og guiden til koldrøgning og varmrøgning forklarer, hvornår du vælger hvad.

Hvor skal du klikke videre hen?

Har du høst i hus lige nu, så start i Sylteglas & Henkogning. Skal høsten forarbejdes først, ligger redskaberne i Køkkenredskaber. Skal resultatet spises med brød til, finder du hævekurvene i Bagning & Surdej og bagestålet i Pizzaudstyr & Bagestål. Og skal kød eller fisk have smag med på vejen, er Røgning & Koldrøgning sidste stop.

Hvilken metode passer til din høst?

Spørgsmål om konservering og køkkenudstyr

Hvad skal man bruge for at komme i gang med henkogning?

Grundudstyret er glas, der tåler varme, tætte låg eller tætningsringe, en gryde der er dyb nok til, at glassene kan stå dækket eller delvist dækket af vand, og noget at løfte de varme glas op med. Derudover en tragt, så lagen lander i glasset og ikke på kanten, og et rent viskestykke. Vi fører ikke selv henkogningsgryder, men fremgangsmåden er beskrevet i vores guide til henkogningsgryder.

Hvad er forskellen på syltning, henkogning og fermentering?

Syltning konserverer med eddike, sukker eller salt, så miljøet bliver for surt eller for sødt til, at maden fordærver. Henkogning konserverer med varme i et lukket glas, så indholdet kan stå på hylden. Fermentering bruger mælkesyrebakterier i saltlage og ændrer smagen undervejs. Mange kombinerer dem hen over en sæson, alt efter hvad haven giver.

Kan jeg bruge de samme glas til det hele?

Ofte ja, men ikke altid. Glas med skruelåg er som regel gode til syltetøj og saft, mens patentglas med tætningsring typisk bruges, hvor du vil kunne se, at glasset er lukket. Tjek altid, at glasset er beregnet til varme, hvis det skal henkoges. Guiden til at vælge sylteglas gennemgår forskellene.

Hvornår på året skal jeg gå i gang?

Det følger haven. Jordbær og solbær typisk i juni og juli, blommer og æbler i august og september, kål og rodfrugter i efteråret. Røgning og bagning kan derimod foregå hele året, og mange bruger vinteren på dem. Vi har skrevet om jordbær, solbær og blommer hver for sig.