Sådan vælger du en henkogningsgryde

Henkogning er den billigste måde at gemme en stor høst på, men det er også den metode, hvor udstyret betyder mest. En henkogningsgryde er ikke bare en stor gryde: det er en gryde, der kan holde en præcis temperatur i en time uden at du skal stå med et termometer i hånden. Og netop temperaturstyringen er forskellen på syltetøj, der holder til februar, og glas, der begynder at boble på hylden.

Vi har henkoget både i en almindelig suppegryde på komfuret og i en elektrisk henkoger med termostat, og vi har lavet fejlene begge steder. Her er det, vi ville kigge efter, hvis vi skulle købe i dag.

Hvad en henkogningsgryde egentlig gør

En henkogningsgryde varmer vand op til en fast temperatur og holder den der. Glassene står i vandbad på en rist, og varmen trænger langsomt ind i indholdet, indtil hele glasset har været på måltemperaturen længe nok til at slå mikroorganismerne ihjel. Låget lukker sig selv, når glasset køler af og trækker sammen.

Den elektriske model tilføjer tre ting i forhold til komfuret: en termostat, en timer og et vandvolumen, der er stort nok til, at temperaturen ikke falder, hver gang du åbner låget. Selve princippet er det samme, og det er beskrevet trin for trin i vores guide til henkogning af grøntsager og frugt på glas.

Elektrisk henkoger eller almindelig gryde?

En almindelig gryde kan sagtens bruges, og det er der ingen grund til at pynte på. Kravene er, at gryden er høj nok til, at vandet kan stå op over glassenes skuldre, at der ligger en rist i bunden, så glassene ikke rører metallet direkte, og at du har et termometer, du stoler på.

Ulempen er, at du selv er termostaten. Vi har mistet en portion syltede asier, fordi vandet kogte op til 100 grader i stedet for at blive på 85, og glassene blev til grød. Med en elektrisk henkoger sætter du 85 grader og 30 minutter, og så passer den sig selv.

Tommelfingerreglen: skal du lave 2 til 3 portioner om året, holder komfuret fint. Skal du tømme et helt æbletræ og to bede rødbeder hvert efterår, tjener en henkogningsgryde sig hjem på tid og tabte glas alene.

Fem ting du skal tjekke, før du køber

1. Volumen og antal glas

Standardstørrelsen på en elektrisk henkoger er 27 til 29 liter, og den tager typisk 14 glas à 1 liter i to lag. En mindre model på 15 til 20 liter tager omkring 7 glas i ét lag. Kig ikke kun på literantallet, men på højden: kan du overhovedet stable to lag, eller er den bred og lav?

Vores erfaring er, at folk køber for lille. Når først du er i gang, koster den ekstra portion glas ingenting i tid, mens en ekstra omgang henkogning koster halvanden time.

2. Termostat og timer

Termostaten skal kunne indstilles trinløst fra ca. 30 til 100 grader, ikke bare have tre faste trin. Frugt og syltetøj henkoges omkring 80 til 90 grader, mens syrefattige grøntsager kræver 100 grader og gentagne omgange.

Det vigtigste detaljespørgsmål er, hvornår timeren starter. På de gode modeller begynder nedtællingen først, når vandet har nået måltemperaturen. På de dårlige starter den, når du trykker, og så er dine glas reelt henkoget 20 minutter for kort, fordi opvarmningen af 25 liter vand tager tid. Det er en fejl, du ikke kan se på glasset bagefter, og derfor den farligste.

3. Tapehane

En tapehane i bunden lyder som en luksus, men den er praktisk af to grunde. Du kan tappe det varme vand af uden at vælte en fyldt gryde, og du kan bruge apparatet som saftkoger og til at tappe glögg eller most af direkte. Tjek at hanen kan skilles ad og rengøres, ellers sætter der sig frugtrester i den.

4. Bund, rist og materiale

Emaljeret stål er billigst og fint, så længe emaljen er hel. Slår du et hak i den, begynder den at ruste indefra. Rustfrit stål koster mere og holder længere. Vigtigst af alt: der skal følge en rist med, og bruger du en almindelig gryde, skal du selv lægge et viskestykke eller en rist i bunden. Et glas, der står direkte på en varm bund, springer.

5. Sikkerhed og effekt

Effekten ligger typisk på 1.800 til 2.000 watt. Det er meget på ét stik, så undgå forlængerledning og kør ikke elkedel på samme gruppe samtidig. Kig efter tørkogssikring, der slukker apparatet, hvis vandet fordamper, og efter håndtag, der ikke bliver brandvarme. En gryde med 25 liter kogende vand er ikke noget, du vil flytte i hast.

Uanset hvilken løsning du vælger, står og falder resultatet med glassene. Låg med bulet eller slidt gummi lukker ikke tæt, og et glas med skår i kanten holder ikke vakuum, uanset hvor præcis din termostat er. Vi bruger klassiske 720 ml glas med skruelåg til det meste, fordi de tåler gentagen henkogning og er nemme at få nye låg til.

Hvornår betaler en henkogningsgryde sig?

En elektrisk henkoger koster typisk mellem 800 og 1.500 kroner. Regnestykket er ikke kun tid: det er også de portioner, du ellers ville have tabt. Vi regner med, at grænsen går ved omkring 40 til 50 glas om året. Under det er komfuret rigeligt. Over det bliver den manglende termostat en fast irritation, og du begynder at springe høst over, fordi du ikke orker at stå ved gryden.

Husk også, at apparatet kan mere end henkogning. Det er en fremragende saftkoger, det kan holde glögg varmt til julemarkedet, og det kan skoldes glas i, inden du fylder hjemmelavet syltetøj på. Er du helt ny i konservering, giver det bedre mening at starte med gryden i skabet og læse grundprincipperne i konservering igennem først, før du investerer.

Det du skal købe, uanset hvilken gryde du vælger

Glassene er det eneste, du ikke kan slippe udenom, og de er samtidig den del, folk sparer forkert på. Genbrugte glas fra pastasovs har sjældent låg, der kan tåle en anden omgang henkogning. Vores gennemgang af hvordan du vælger de rigtige sylteglas gennemgår forskellen på skruelåg og patentglas. Har du brug for at supplere, finder du hele udvalget i vores kollektion med glas og sylteglas.

Derudover: et termometer, hvis du bruger komfuret, en glasløfter eller en tang, så du ikke fisker 90 grader varme glas op med et viskestykke, og en rist til bunden.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man henkoge i en almindelig gryde?

Ja. Gryden skal være høj nok til, at vandet dækker glassenes skuldre, og der skal ligge en rist eller et viskestykke i bunden. Du skal selv holde øje med temperaturen med et termometer.

Hvor mange watt skal en henkogningsgryde have?

De fleste modeller på 27 til 29 liter ligger på 1.800 til 2.000 watt. Under 1.500 watt tager opvarmningen af et fyldt kar urimeligt lang tid.

Hvilken temperatur skal man henkoge ved?

Frugt, saft og syltetøj henkoges typisk ved 80 til 90 grader. Syrefattige grøntsager kræver 100 grader og gentagne omgange, fordi de ikke har syren til at bremse bakterievækst.

Er en tapehane nødvendig?

Nej, men den er rar. Den lader dig tappe varmt vand af uden at flytte gryden, og den gør apparatet brugbart som saftkoger. Vælg en model, hvor hanen kan skilles ad og rengøres.

Kan man henkoge bønner og ærter sikkert derhjemme?

Syrefattige grøntsager som bønner, ærter og majs er de mest risikable at henkoge, fordi botulismebakterien trives netop der. Uden trykkoger anbefaler vi at fryse dem eller sylte dem med eddike i stedet.

Kan henkogningsgryden bruges til andet?

Ja. Den fungerer som saftkoger, som varmholder til glögg og most, og til at skolde glas inden påfyldning. Det er en stor del af argumentet for at købe en.

Kort sagt

Start med komfuret, hvis du er ny. Køb en elektrisk henkoger, når du opdager, at du sorterer høst fra, fordi du ikke orker endnu en omgang ved gryden. Og køb den så stor nok første gang, med trinløs termostat og en timer, der først begynder at tælle ned, når vandet er varmt. Resten er glas og tålmodighed.