Sylteglas: skruelåg, patentglas eller løs ring?

Sylteglas i forskellige størrelser med patentlåg og skruelåg på et køkkenbord

Vi har håndteret et par hundrede sylteglas i vores eget køkken gennem årene, og facit er enkelt: det er sjældent selve glasset, der svigter. Det er næsten altid låget eller pakningen. Er du i gang med årets sylteprojekter, finder du hele baggrunden i vores grundguide til konservering. Her går vi i dybden med, hvilken lågtype du skal vælge, hvilken størrelse der passer til dit forbrug, og hvordan du undgår de klassiske fejl, der sender et ellers fint glas direkte i skraldespanden.

Skruelåg, patentglas eller løs ring: hvad er forskellen

De fleste sylteglas i danske køkkener falder i tre kategorier, og forskellen handler ikke kun om udseende. Den afgør, hvor mange gange du kan åbne og lukke glasset, og hvor sikkert vakuummet holder undervejs.

Twist off / skruelåg

Her skrues et tyndt metallåg med en gummiforsegling fast på glassets gevind. Når det varme glas afkøler, popper midten af låget ned, og det klik er din kvittering for, at der er skabt vakuum. Skruelåg er vores foretrukne valg til syltetøj, chutney og andet, du sætter på køl og først åbner senere. Forseglingen er beregnet til at bruges én gang. Et låg, der allerede har været brugt til henkogning, skal ikke genbruges til en ny omgang, selvom selve glasset sagtens holder til flere runder.

Patentglas med klemme og gummiring

Et patentglas har en klemme i metal, der presser et glaslåg ned mod en udskiftelig gummiring. Fordelen er, at du kan åbne og lukke glasset mange gange uden varme eller nye dele, hvilket gør det oplagt til krydderier og andet, du snupper fra i løbet af ugen. Ulempen er, at gummiringen slides. Vi udskifter vores hver anden til tredje sæson, selv når de ser fine ud, for en stiv eller revnet ring lukker ikke lufttæt, og så bliver syltningen blød eller begynder at skumme.

Løs gummiring uden klemme

Den tredje type har et løst glaslåg og en gummiring, men ingen metalklemme. Glasset holdes lukket udelukkende af det vakuum, der opstår under henkogning i vandbad. Den fungerer fint til netop henkogning, men er mere besværlig i daglig brug, fordi du typisk skal bryde forseglingen med en kniv for at åbne den.

Hvilken størrelse sylteglas skal du vælge

Den mest almindelige fejl, vi selv har lavet, er at købe én størrelse og bruge den til alt. Enten åbner du et stort glas for to skefulde chutney, som bliver stående og mister smag, eller også fylder du alt for mange små glas, når du sylter en hel spand agurker. Vælg efter, hvor hurtigt indholdet bliver spist, ikke efter, hvad der tilfældigvis står i skabet:

  • 100 til 230 ml: krydderier, chutney, honning og andre små portioner, du bruger jævnligt over flere uger.
  • 230 til 400 ml: syltetøj og mindre portioner syltede grøntsager til en husstand på en til to personer.
  • 720 ml: hele eller halve agurker, asier, rødbeder og andre grøntsager, hvor du vil have plads til flere stykker i samme lage. Det er den størrelse, vi selv griber oftest til i sæsonen.

Vores 720 ml sylteglas med skruelåg er det, vi bruger mest af i køkkenet fra august til oktober, fordi det rummer nok til en hel portion syltede grøntsager uden at fylde køleskabet med et hav af små glas.

Et praktisk tip: mål opskriftens væskemængde, før du vælger glas, ikke omvendt. Det er nemmere at finde det rigtige antal glas til en given mængde lage end at presse en opskrift ned i de glas, du tilfældigvis har stående.

Kan man genbruge låg til sylteglas

Kort svar: det kommer an på typen. Et skruelåg med engangsforsegling mister evnen til at slutte tæt, når det først har været vredet af, selv hvis det ser helt intakt ud. Vi har prøvet at genbruge et for at spare en femmer, og resultatet blev et glas, der aldrig poppede ned. Patentglassets gummiring er derimod lavet til at blive skiftet separat, mens selve metalklemmen typisk holder mange sæsoner.

Hvilke glas tåler henkogning, og hvilke gør det ikke

Skal glasset i en gryde med kogende vand eller i ovnen som en del af selve konserveringen, ikke kun til sterilisering på forhånd, er det ikke alle typer, der egner sig lige godt. Skruelåg og patentglas med gummiring tåler begge henkogning fint, fordi konstruktionen er lavet til at skabe vakuum under opvarmning. Skal du i gang med egentlig henkogning af for eksempel frugt og grøntsager, beskriver vi hele fremgangsmåden i vores guide til henkogning, og du skal også bruge en gryde, der er dyb nok til, at glassene kan stå helt under vand. Har du ikke en i forvejen, går vi i dybden med valget i guiden til henkogningsgryder.

Sådan steriliserer du sylteglas, så syltningen holder

Uanset lågtype er steriliseringen det, der afgør, om glasset holder to uger eller to år. Vores faste rutine:

  1. Vask glas og låg grundigt i varmt sæbevand, og skyl efter i rent vand.
  2. Sæt glassene i en kold ovn, og varm dem til 100 grader i mindst 10 minutter. Stil dem ikke direkte på en varm rist, for et pludseligt temperaturskift kan give sprækker.
  3. Kog gummiringe og løse låg i en gryde vand i et par minutter i stedet for at bage dem. Gummi tåler ikke tør ovnvarme lige så godt som glasset.
  4. Fyld glassene, mens de stadig er varme, og luk dem med det samme. Det er forskellen på lage, der holder sig klar, og lage, der bliver uklar efter få uger.

Vi har fyldt kolde glas med varm lage én gang og fået et glas, der sprang i to på køkkenbordet. Hold temperaturforskellen mellem glas og indhold under 20 grader: varmt i varmt, koldt i koldt.

Hvad gør du, hvis låget ikke suger sig fast

Hører du ikke det karakteristiske pop, når glasset køler af, er der som regel tre årsager: madrester eller fedt på glaskanten, et glas der ikke blev fyldt varmt nok til at danne undertryk, eller en beskadiget gummiring, der slet ikke kan give vakuum. Tør altid glaskanten af med en ren, fugtig klud lige før du lukker. Popper et glas ikke inden for et døgn, sætter du det på køl og spiser indholdet i løbet af en uge i stedet for at satse på, at forseglingen retter sig selv.

Hvornår skal du kassere et sylteglas

Glasset i sig selv holder i praksis evigt. Der er tre ting, vi altid tjekker, før det kommer i brug igen:

  • Skår og ridser i kanten: selv en lille flis ved åbningen kan forhindre låget i at slutte tæt. Det glas går ud, uden diskussion.
  • Gummiringe, der er stive, revnede eller har mistet spændet: de er billige at udskifte og bør skiftes ved mindste tvivl, ikke først når du opdager mug i glasset.
  • Rustne metallåg: overfladerust er sjældent farligt, hvis forseglingen er intakt, men rust, der har ædt sig igennem laget eller sidder mod maden, betyder, at låget skal skiftes.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge almindelige marmeladeglas fra supermarkedet til syltning?

Ja, hvis låget stadig lukker tæt og popper korrekt ned under afkøling. De tynde låg fra købte glas holder dog sjældent til mere end en til to genbrug, så de egner sig bedst til syltetøj, du alligevel spiser hurtigt.

Hvad er forskellen på patentglas og skruelåg i praksis?

Patentglas åbnes og lukkes let mange gange og passer til noget, du spiser af løbende. Skruelåg forsegles én gang for alvor og er bedst, når glasset skal stå urørt i flere måneder.

Hvor længe holder syltede grøntsager på glas?

Korrekt steriliserede glas med intakt forsegling holder typisk 12 måneder mørkt og køligt. Når glasset er åbnet, bør indholdet opbevares på køl og spises inden for 2 til 4 uger.

Kan man genbruge låg til sylteglas?

Skruelåg med engangsforsegling bør ikke genbruges til ny henkogning eller syltning, da forseglingen allerede er komprimeret én gang. Patentglassets gummiringe skiftes separat, mens selve metalklemmen typisk holder mange sæsoner.

Hvorfor knækker sylteglas i opvaskemaskinen?

Oftest fordi glasset udsættes for et hurtigt temperaturskift, for eksempel når et koldt glas rammer varmt vand eller stilles direkte oven på varmelegemet. Skyl glasset i lunkent vand først, og stil det ikke helt ned mod maskinens bund.

Hvor mange sylteglas skal jeg bruge til en normal sæson?

Som udgangspunkt regner vi med 10 til 15 glas i 720 ml til en almindelig grøntsagssæson, plus 5 til 10 mindre glas i 100 til 230 ml til krydderier og chutney. Sylter du i større stil, er det billigere at supplere op undervejs end at købe alt for mange glas, der aldrig kommer i brug.

Det rigtige glas gør resten af arbejdet lettere

Når lågtype og størrelse passer til det, du rent faktisk laver, er der sjældent problemer med holdbarhed eller skuffende resultater. Skal du i gang med årets sylteprojekter, finder du hele udvalget af glas i kollektionen Sylteglas & Henkogning.