Sylteglas & Henkogning

Hvor mange glas skal jeg egentlig bruge?

Flere end du tror. Et bærbed eller et blommetræ, der giver godt, fylder hurtigt en hel hylde, og de fleste undervurderer, hvor mange portioner en enkelt høstdag bliver til. Derfor sælges sylteglas typisk i sæt, så du kan køre en hel gryde igennem uden at stoppe op og lede i skabet.

En tommelfingerregel: tænk i hvor mange gange du vil åbne et glas, ikke i hvor meget du har. Skal syltetøjet spises af to personer, er mellemstore glas som regel rigeligt, fordi et åbnet glas skal stå på køl og bør bruges inden for rimelig tid.

Skruelåg eller patentglas, hvad skal jeg vælge?

Skruelåg er arbejdshesten. Låget er hurtigt at spænde, det fylder ingenting i skabet, og glas som sylteglas på 720 ml med skruelåg passer til det meste syltetøj og de fleste henkogte grøntsager. Til gengæld skal låget være i orden, for det er låget, der laver tætningen.

Patentglas har låseclips og en separat tætningsring, så lukningen sidder i glasset og ikke i et engangslåg. Det er praktisk, hvor du åbner og lukker tit, for eksempel patentglas på 100 ml til krydderier og urter. Guiden til at vælge sylteglas stiller de to typer op mod hinanden.

Hvilken størrelse passer til hvad?

Små glas omkring 100 ml bruges typisk til krydderier, tørrede urter, chiliolie, pesto og smagsprøver. Lave glas omkring 230 ml er gode til det, der skal stå fremme og spises af i løbet af en uge, for eksempel sylteglas på 230 ml i lav model. Glas omkring 700 ml er standard til syltetøj, kompot og henkogte grøntsager.

En lav model er lettere at få en ske ned i, og en høj model fylder mindre på hylden. Det er hele forskellen, og den betyder mest i praksis, når glasset er halvt tømt.

Kan glassene bruges til henkogning?

Henkogning stiller to krav: glasset skal tåle varme, og lukningen skal kunne danne undertryk, når indholdet køler af. Almindelige sylteglas med skruelåg bruges bredt til netop det, forudsat at låget er helt og uden buler, og at du ikke udsætter glasset for pludselige temperaturspring.

Vi sælger ikke selv henkogningsgryder, men fremgangsmåden, tiderne og faldgruberne er beskrevet i guiden til henkogning af grøntsager og i artiklen om henkogningsgryder.

Låget er den del, der svigter først

Glasset holder næsten altid. Låget gør ikke. Et låg, der har været vredet skrævt af, eller hvor gummiet indeni er blevet hårdt, lukker ikke tæt længere, og så er det glassets indhold, der betaler prisen. Kontrollér låget, før du fylder, ikke bagefter.

Derfor giver det mening at have et ekstra sæt glas med friske låg stående, når sæsonen går i gang, i stedet for at genbruge de tvivlsomme. Patentglas med tætningsring løser det samme problem på en anden måde, fordi ringen kan skiftes for sig.

Tragten er den, alle glemmer, indtil første gang

Varmt syltetøj opfører sig ikke som vand. Det løber ned ad glassets yderside, sætter sig på kanten og forhindrer låget i at lukke rigtigt. En syltetragt i rustfrit stål har en bred munding og en tud, der er beregnet til at sidde i glashalsen, så du slipper for klistrede kanter og for at tørre hvert eneste glas af.

Skal saften eller lagen sies på vejen ned, kan du i stedet bruge en tragt med si, som også fanger kerner og skaller.

Saft hører på flaske, ikke i glas

Saft skal kunne hældes, og det kan et bredt syltetøjsglas ikke. Glas saftflasker med låg findes i formater, der passer til både en enkelt weekend og en hel sæson, og glas smitter ikke af på smagen, som plast kan gøre over tid.

Vil du have klar saft frem for grumset, handler det mest om, hvordan du sier. Det gennemgår vi i artiklen om si til saft.

Glassene står klar, hvad nu?

Så mangler bare indholdet. Vi har skrevet opskrifter og fremgangsmåder ud i hjemmelavet syltetøj, syltede rødbeder og syltede asier. Skal høsten stenes, snittes eller sies først, ligger redskaberne i Køkkenredskaber, og resten af udstyret finder du under Køkken & Konservering.

Hvilket glas skal du bruge?

Spørgsmål om sylteglas og henkogning

Hvilke sylteglas kan bruges til henkogning?

Glas, der tåler varme, og hvor låget eller tætningsringen er helt og ubeskadiget. Almindelige sylteglas med skruelåg bruges bredt til henkogning. Undgå glas med revner eller skår i kanten, og undgå at sætte et koldt glas direkte i kogende vand. Fremgangsmåden er beskrevet i guiden til henkogning.

Hvor længe kan hjemmelavet syltetøj holde sig?

Uåbnet og korrekt lukket opbevares syltetøj typisk mørkt og køligt og holder som regel sæsonen ud og et godt stykke ind i den næste. Efter åbning står det på køl. Kassér altid et glas, hvis låget buler op, hvis der er mug, eller hvis lugten er forkert, uanset hvor gammelt det er.

Kan man genbruge låg til sylteglas?

Selve glasset kan bruges mange gange, men låget er den svage del. Et låg med buler, rust eller hårdt gummi lukker som regel ikke tæt længere og bør skiftes. Skal du henkoge, er det særligt vigtigt. Patentglas løser det ved, at tætningsringen kan skiftes for sig.

Patentglas eller skruelåg, hvad er bedst?

Det afhænger af brugen. Skruelåg er hurtigst at arbejde med og fylder mindst, og det er den type, de fleste bruger til syltetøj og henkogning. Patentglas er beregnet til det, du åbner og lukker ofte, og hvor du gerne vil se, at glasset er lukket. Mange har begge dele stående.

Hvad bruger man en syltetragt til?

Den sidder i glashalsen, så varmt syltetøj, lage eller saft lander i glasset og ikke på kanten. En ren glaskant er en forudsætning for, at låget lukker tæt, så tragten er lige så meget et konserveringsredskab som et bekvemmelighedsredskab.