Klargør drivhuset til efteråret

• Rens drivhuset for jord, alger og planterester i august-september, mens vejret stadig er til at holde dørene åbne længe.
• Desinficer overflader og redskaber for at slå svampesporer og skadedyrsæg ihjel, før de overvintrer i sprækkerne.
• Tjek profiler, ruder og clips for skader, mens du er i gang – det er billigere at rette nu end at opdage det i februar.
• Brug det rensede drivhus til efterårssalat, spinat og forspiring af vinterens grønt, så det ikke bare står tomt.

Hvorfor det betaler sig at gøre drivhuset klar nu

Vi har selv stået med et drivhus i oktober, hvor ruderne var så tilgroede med alger, at vi knap kunne se planterne indenfor. Det er ikke bare et skønhedsproblem. Fugtige, lune sensommerdage er den periode på året, hvor svampesygdomme som gråskimmel og meldug for alvor får fat, og sporerne sætter sig i jordrester, gamle bladstængler og på selve glasset eller plasten. Bliver de siddende hen over vinteren, er de klar til at angribe forårets forspiring, lige når du har mest brug for et rent udgangspunkt.

August og september er det bedste tidspunkt at tage hånd om det. Der er stadig varmt nok til at lade dørene stå åbne i flere timer, mens overfladerne tørrer, og du undgår at stå med opgaven i kulden senere. Samtidig får du et drivhus, der reelt kan bruges til efterårssåning i stedet for bare at stå og samle støv og sygdom frem til foråret.

Det er en anden opgave end den, vi skrev om, dengang vi kæmpede med overophedning i drivhuset i juli – der handlede det om at holde varmen ude, nu handler det om at holde fugt og sygdom ude. Overvejer du samtidig at udvide med et mindre drivhus specifikt til højbedet, har vi også en køb-guide til drivhus på højbed.

Sådan rengør du drivhuset trin for trin

Start med at få alt ud, der kan bæres ud: potter, redskaber, ledninger, opbindingssnore. Det er nemmere at arbejde grundigt, når du ikke skal manøvrere uden om ti tomme urtepotter.

• Fjern planterester og ukrudt. Gamle tomatplanter, agurkeranker og ukrudt langs kanterne er præcis der, svampesporer og bladlus overvintrer. Få det hele ud – og i komposten, medmindre planterne har haft synlig svampesygdom, for så skal de i den almindelige affaldsbeholder i stedet.
• Fej og skovl jordrester væk. Jord, der har ligget og samlet fugt på gulvet eller i hjørnerne, er en perfekt bolig for skadedyrslarver.
• Vask ruder og plastdug indefra og udefra. Brug varmt vand tilsat lidt grøn sæbe eller opvaskemiddel, og en blød børste til algebelægningen. Undgå skuresvampe med grove korn på polycarbonat-plader, de ridser overfladen, så den samler endnu mere snavs næste gang.
• Rens profiler og fuger. Alger og mos sætter sig især i overlappene mellem glasplader og i aluminiumsprofilerne. Her er en gammel opvaskebørste eller en tandbørste god at have ved hånden.

Vi plejer at bruge en hel eftermiddag på et drivhus på 6-8 kvadratmeter, når vi gør det grundigt. Det lyder af meget, men det er den investering, der gør foråret markant lettere.

Desinficering – sådan slår du svampesporerne ihjel

Almindelig sæbevand fjerner snavs, men slår ikke nødvendigvis svampesporer eller skadedyrsæg ihjel. Når overfladerne er rene og tørre, er næste skridt en desinficering af de faste installationer: hylder, borde, potter du genbruger, og selve konstruktionen.

En blanding af én del husholdningsklorin til ni dele vand er den mest udbredte metode og virker godt mod både svampesporer og alger. Lad opløsningen sidde 10-15 minutter, før du skyller efter med rent vand – klorin efterladt for længe kan misfarve visse plastmaterialer. Er du ikke til klorin, er en 5-10 procents eddikeopløsning et mildere alternativ, der også har en vis effekt, men den er ikke lige så sikker mod alt.

Redskaber som greb, sakse og spader bør du også tørre af med desinfektionsmidlet, især hvis de har rørt ved planter med meldug eller gråskimmel i løbet af sæsonen. Det er en lille detalje, mange springer over – men det er ofte netop det redskab, der bærer smitten videre til næste hold planter.

Luftcirkulation – det, der faktisk forebygger svampesygdom

Rengøring løser problemet, der allerede er der. Luftcirkulation forebygger, at det opstår igen. Svampesygdomme trives i stillestående, fugtig luft, og netop det er drivhusets naturlige tilstand, hvis dørene holdes lukket for meget hen over efteråret.

Luft ud i mindst en time hver dag, gerne midt på dagen når det er varmest, selv når temperaturen udenfor er faldet. Skru ventilationsluger op, hvis drivhuset har dem, og overvej at lade en dør stå på klem om natten i de mildeste perioder. Vander du stadig planter i drivhuset, så gør det tidligt på dagen, så bladene og jordoverfladen når at tørre, inden temperaturen falder om aftenen.

Efterse konstruktionen, mens du alligevel er i gang

Rengøringen er også det bedste tidspunkt til at opdage skader, du ellers først ser i marts, når skaden for længst har udviklet sig. Tjek særligt:

• Om nogle af glaspladerne eller plastpanelerne sidder løst eller er revnet.
• Om fastgørelsesclipsene mellem aluminiumsprofilerne stadig holder tæt – de bliver skøre af UV-lys over et par sæsoner og springer typisk først, når man mindst venter det, ofte under et efterårsstormvejr.
• Om dørens hængsler og lukkemekanisme fungerer, som de skal.

Er clipsene blevet skøre eller er der allerede et par stykker, der mangler, er det billigt at udskifte dem nu, mens du kan se præcis hvor de sidder. Vi bruger selv W-clips til fastgørelse af drivhusglas som reservedel, når profilerne trænger til et servicetjek – det er en femminutters opgave, der forhindrer, at en rude blæser løs i næste blæsevejr.

Brug det rensede drivhus til efterårets forspiring

Et rent, velluftet drivhus er ikke kun en vinteropbevaring for havemøbler. September og oktober er faktisk et fint tidspunkt at så vintersalat, spinat, feldsalat og asiatiske bladgrøntsager under tag, hvor de er beskyttet mod de første nattefrost. Har du ikke gjort det før, er det et naturligt sted at starte forspiringen op igen, når drivhuset alligevel er tomt og rent efter sommerens tomater og agurker.

Vil du udnytte pladsen bedst muligt hen over de kolde måneder, er der god hjælp at hente i vores guide til forspiring for begyndere, som går i dybden med, hvordan du kommer godt fra start med frø og priklebakker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det bedste tidspunkt at rense drivhuset?

August og september, mens det stadig er varmt nok til at lufte grundigt ud og lade overfladerne tørre helt, før de kolde og fugtige efterårsmåneder for alvor sætter ind.

Skal jeg tømme drivhuset helt for planter, før jeg rengør?

Ja, helst. Fjern i hvert fald alle planterester, ukrudt og gamle potter fra jorden og hylderne, så du kan komme til alle overflader og hjørner, hvor svampesporer typisk sætter sig.

Kan jeg bruge almindelig klorin til at desinficere drivhuset?

Ja, en opløsning på cirka én del klorin til ni dele vand er almindeligt brugt og effektiv mod svampesporer og alger. Skyl altid efter med rent vand, og vær forsigtig på plastmaterialer, der kan misfarves.

Hvor ofte skal jeg lufte ud i drivhuset om efteråret?

Mindst en time om dagen, gerne midt på dagen, hvis der stadig står planter i drivhuset. Det holder luftfugtigheden nede og er den enkeltfaktor, der forebygger flest svampesygdomme.

Hvad gør jeg ved algebelægning på ruderne?

Brug varmt vand med lidt grøn sæbe og en blød børste. Undgå skuresvampe med grove korn på polycarbonat-plader, da de ridser overfladen og gør, at snavset sætter sig hurtigere næste gang.

Hvordan ved jeg, om fastgørelsesclipsene skal skiftes?

Er de blevet skøre, revnede eller er nogle allerede faldet af, bør du skifte dem, mens du kan se præcis hvor de sidder. De bliver svagere af UV-lys år for år og springer typisk først i et efterårsstormvejr.

Et rent og efterset drivhus er en lille indsats, der sparer dig for en del ærgrelser næste forår – både i form af sygdomme, du slipper for at bekæmpe, og reparationer, du undgår at skulle lave i frostvejr. Se hele udvalget af tilbehør til forspiring og drivhus, hvis du mangler flere reservedele eller vil i gang med efterårets såning.