Flytbart hønsehegn: sådan vælger og opsætter du det

Et flytbart hønsehegn er en rulle net med pæle syet ind i selve nettet. Du ruller det ud, trykker pælene i jorden, og på et kvarter har du en indhegning, du kan flytte igen om to uger. Det er mellemvejen mellem helt fritgående høns, der roder alt op, og en fast hønsegård, hvor jorden bliver til pløre inden november.

Vi har selv brugt flytbare hegn i mange sæsoner, og de fleste problemer, folk løber ind i, skyldes tre ting: forkert nethøjde, for få meter, eller et hegn der ikke giver stød, fordi bunden ikke blev ryddet. Denne guide gennemgår valget og opsætningen i den rækkefølge, du reelt møder dem.

Hvornår giver et flytbart hegn mening?

Fordelen ved at kunne flytte hegnet er ikke fleksibiliteten i sig selv, men græsset. Høns går hårdt til et areal. Seks høns på 50 kvadratmeter har spist toppen af græsset på en uges tid og skrabet bunden bar på to til tre uger. Står hegnet fast, ender du med mudder, lugt og en jord, hvor indvoldsorm og coccidier opformerer sig, fordi hønsene går i deres egen gødning måned efter måned.

Flytter du hegnet, får flokken friskt græs og insekter hele tiden, og det afgræssede stykke får seks til otte uger til at komme sig. Det er den samme rotationstanke, som landmænd bruger på folde, bare i haveskala.

Er du helt ny med høns og stadig i gang med foder, stald og pasning, så læs vores komplette begynderguide til høns først. Så falder valget af hegn nemmere på plads bagefter.

Med eller uden strøm?

Det første valg er, om nettet skal føre strøm, og svaret afhænger af, hvad du prøver at holde styr på.

Et almindeligt net uden strøm holder hønsene inde. Det er billigere, vejer mindre, og du behøver hverken batteri, jordspyd eller tester. Ulempen er, at det ikke gør indtryk på en ræv. Ræven graver under, presser sig igennem en løs bund eller springer over, hvis nettet står slapt. Har du et lukket hønsehus, som flokken bliver låst ind i hver aften, og ingen rovdyr i området, er et net uden strøm ærligt talt nok.

Et elektrisk net har ledende tråde vævet ind i alle vandrette masker undtagen den nederste. Tilsluttet en spændingsgiver giver det et kraftigt, men ufarligt stød. Ræven rører nettet én gang med snuden, og så har den lært det. Bor du et sted med ræv eller mår, eller har du set spor og hørt naboerne klage, er strøm pengene værd. Vi går mere i dybden med selve apparatet og jordforbindelsen i guiden om elhegn til haven mod ræv og mår.

En vigtig detalje: den nederste tråd i et hønsenet er bevidst strømløs, så nettet ikke kortslutter mod jorden. Det betyder også, at kyllinger og meget små racer kan gå tæt på bunden uden at få stød, men også at de kan smutte ud gennem de nederste masker, hvis maskerne er store.

Nethøjde og maskestørrelse

Højden afhænger af racen, ikke af hegnet

Tunge racer som Brahma, Orpington, Plymouth Rock og de fleste brune hybridhøns gider sjældent flyve. Til dem er 106 cm rigeligt. Lette, kvikke racer som italienere, hollandske hvidtoppede, hamburgere og alle unghøns kan derimod tage 110 cm i ét spring, hvis der er noget spændende på den anden side. Til dem skal du op på 112 til 125 cm.

Den klassiske begynderfejl er at vælge det lave net, fordi det er billigst, og så bruge resten af sommeren på at hente høns ud af rosenbedet. Er du i tvivl, så vælg det høje. Du kan ikke gøre et 90 cm net højere bagefter.

Klipper du de yderste svingfjer på den ene vinge, mister hønen balancen i luften og holder sig som regel nede. Det gør ikke ondt, fjerene er døde som negle, og de vokser ud igen ved næste fjerfældning.

Maskestørrelsen afgør, om de små kan smutte

De fleste hønsenet har masker på omkring 5 x 10 cm forneden og større masker længere oppe, hvor hønsene alligevel ikke kommer igennem. Voksne høns bliver inde uden problemer. Dværghøns og kyllinger under otte til ti uger går derimod lige igennem de nederste masker, som var de ikke der.

Har du kyllinger med i flokken, skal du enten vente med at sætte dem ud, til de er store nok, eller sætte et stykke finmasket volierenet i bunden langs den strækning, hvor de opholder sig. Vi har prøvet at tælle 14 kyllinger om morgenen og 9 om aftenen, og den lektie behøver du ikke selv tage.

Enkeltspyd eller dobbeltspyd?

Pælene i et hønsenet ender enten i ét spyd eller i to. Det lyder som en bagatel, men det er den detalje, der afgør, om hegnet stadig står oprejst efter en blæsende nat.

Enkeltspyd er lettere og hurtigere at trykke i og fungerer fint i blød havejord. Dobbeltspyd giver pælen to punkter i jorden i stedet for ét, så den ikke kan dreje om sin egen akse. På sandet jord, på tørre sommermarker og alle steder hvor det blæser, er dobbeltspyd klart at foretrække. Skal du kun vælge én slags, så vælg dobbeltspyd og lev med den halve kilo ekstra.

Uanset spydtype er hjørnerne det svage punkt. Nettets træk trækker hjørnepælene indad, og de vælter først. Brug de medfølgende barduner, eller stik en ekstra pæl i skråt udad ved hvert hjørne.

Hvor mange meter hegn skal du bruge?

Her går de fleste galt i regnestykket, fordi meter net og kvadratmeter areal ikke er det samme. Et net på 25 meter giver ikke 25 kvadratmeter. Sat op som et nogenlunde kvadrat bliver det cirka 6 x 6 meter, altså omkring 36 kvadratmeter.

Regn med mindst 8 til 10 kvadratmeter pr. høne, hvis græsset skal nå at komme sig mellem flytningerne. Det giver denne tommelfingerregel:

• 4 til 6 høns: 25 meter net, cirka 36 kvadratmeter
• 8 til 12 høns: 50 meter net, cirka 150 kvadratmeter
• Flere end 12 høns: to net koblet sammen, eller en fold du deler op og flytter oftere

Et 50 meter net er ikke bare dobbelt så godt som et 25 meter net, det er bedre end som så. Fordi arealet vokser med kvadratet på omkredsen, giver dobbelt så meget net dig fire gange så stort areal. Er du i tvivl mellem de to længder, og har du plads, så tag den lange. Du kan altid folde nettet sammen på midten og lave to mindre folde.

Sådan sætter du hegnet op i praksis

Første opsætning tager 20 til 30 minutter. Når du har rutinen, klarer du en flytning på 10 til 15 minutter.

1. Ryd linjen først. Slå græsset ned i en bane på cirka 20 cm, hvor nettet skal stå, og fjern grene og brændenælder. Dette trin er det vigtigste af dem alle på et strømførende net, og det er også det, folk springer over.
2. Rul nettet ud langs den ryddede linje i den form, du vil have. Bløde hjørner er bedre end skarpe knæk, og undgå at nettet skal følge en stejl skråning.
3. Sæt hjørnepælene først, og træk nettet stramt mellem dem. Stramt net er ikke kosmetik: et slapt net hænger ned i græsset og kortslutter, og det er langt lettere for en ræv at presse sig igennem.
4. Tryk mellempælene i med foden på trædeknasten, ikke ved at slå på toppen. Står jorden knastør, så vand pælens plads med en halv liter vand først.
5. Afstiv hjørnerne med barduner eller ekstra skråpæle.
6. Tilslut strøm til sidst, hvis det er et el-net. Slå jordspyddet mindst 80 cm i jorden i fugtig jord, tilslut spændingsgiveren, og mål med en hegnstester. Sigt efter mindst 3.000 volt langs hele nettet, og gerne 4.000 ved det fjerneste hjørne.

Den fejl, vi selv har lavet, var at sætte nettet op i højt, fugtigt græs en augustaften og gå ind uden at måle. Næste morgen var der 700 volt på hegnet og en ræv, der havde fået en gratis lærepenge om, at hønsehegn er ufarlige. Ti minutter med le eller trimmer havde afværget det hele.

Flytterytme og rotation af græsset

Flyt hegnet, når du kan se jorden gennem græsset på mere end en tredjedel af arealet. I praksis betyder det typisk hver 1. til 2. uge om sommeren, hvor græsset vokser hurtigt, og hver 3. til 4. uge i det tidlige forår og sene efterår, hvor væksten er langsom og flokken alligevel ikke får ny græstilvækst ud af at blive stående.

Læg foldene i en cirkel eller et loop rundt om hønsehuset, hvis du kan, så du hele tiden flytter til det nabostykke, der har hvilet længst. Et stykke, der har haft otte uger, er grønt igen. Et stykke, der kun har haft to, bliver hurtigt til bar jord anden gang.

Har flokken svært ved at falde til på et nyt stykke, eller begynder de at hakke hinanden i fjerene, er kedsomhed ofte årsagen snarere end pladsen. Vi har samlet det, der faktisk virker, i artiklen om at aktivere hønsene og undgå fjerskader. Om sommeren skal du samtidig sikre skygge i folden, hvilket vi gennemgår i guiden om høns om sommeren.

Kan hegnet bruges om vinteren?

Ja, men med to forbehold.

Det første er jorden. Frossen jord tager ikke imod pæle. Er der 10 cm frost, får du hverken enkelt- eller dobbeltspyd i uden at knække plastikken. Løsningen er at sætte hegnet op inden frosten kommer, typisk i november, og lade det stå vinteren over på ét stykke frem for at flytte det. Vækst er der alligevel ingen af, så rotationen har ingen effekt før marts.

Det andet er strømmen. Tør, frossen jord leder næsten ingen strøm, så et elhegn, der gav 4.000 volt i september, kan være nede på 1.500 i januar. Her hjælper det at sætte et ekstra jordspyd i, gerne på det fugtigste sted du kan finde, for eksempel ved husets tagnedløb. Rimfrost på selve nettet betyder derimod ikke noget.

Ligger der tung våd sne, skal du ryste nettet fri, ellers trykker sneen det ned og trækker pælene skæve. Ti sekunder pr. side én gang om dagen er nok.

Fejlfinding: hegnet giver ikke stød

Næsten alle tilfælde af manglende spænding skyldes én af disse fem ting, i rækkefølge efter hvor ofte vi ser dem:

• Vegetation mod nettet. Græs, brændenælder eller en gren, der rører de strømførende tråde, dræner spændingen. Gå hele hegnet igennem og ryd bunden.
• Dårlig jordforbindelse. Jordspyddet sidder for højt oppe eller i knastør jord. Slå det dybere, vand omkring det, eller sæt et ekstra spyd i to meter fra det første.
• Fladt batteri. Et 12 V batteri på en spændingsgiver holder typisk tre til seks uger. Mål på apparatet, ikke kun på hegnet.
• Nettet rører sig selv. Et net, der er foldet eller lagt dobbelt i et hjørne, kortslutter mod sig selv. Ret det ud.
• Beskadigede tråde. Et sted, hvor nettet er blevet kørt over eller flosset, kan afbryde ledningen længere fremme. Se efter brud, og bind de to ender sammen med metaltråd, ikke en knude på plastikken.

Har du ikke en hegnstester, så køb en. At holde et græsstrå mod nettet og mærke efter er en gammel metode, men den fortæller dig kun, om der er noget, ikke om der er nok. Forskellen mellem 1.500 og 4.000 volt er forskellen mellem en ræv, der prøver igen, og en ræv, der lader være.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt skal et flytbart hønsehegn være?

106 cm er nok til tunge racer som Brahma, Orpington og brune hybridhøns. Lette racer og unghøns kræver 112 til 125 cm eller klippede svingfjer på den ene vinge.

Kan et flytbart hønsehegn holde ræven ude?

Kun den elektriske udgave med strøm på. Et almindeligt net holder hønsene inde, men stopper ikke en ræv, der graver under eller presser sig igennem.

Hvor mange meter hegn skal jeg bruge til 6 høns?

25 meter net giver sat op som kvadrat cirka 36 kvadratmeter, hvilket passer til 4 til 6 høns med ugentlig flytning. Har du plads, giver 50 meter fire gange så stort areal og længere mellem flytningerne.

Kan kyllinger gå i et elektrisk hønsenet?

Den nederste tråd er strømløs, så kyllinger får ikke stød, men de går lige ud gennem de nederste masker. Vent til de er otte til ti uger, eller sæt finmasket volierenet i bunden.

Kan man bruge et flytbart hønsehegn om vinteren?

Ja, men sæt det op før frosten, da pælene ikke kan trykkes i frossen jord. Regn samtidig med lavere spænding, fordi tør frossen jord leder dårligt, og sæt et ekstra jordspyd i om nødvendigt.

Hvorfor giver mit hønsehegn ikke stød?

Oftest fordi græs eller grene rører nettet og dræner spændingen. De næste årsager er dårlig jordforbindelse, fladt batteri, net der rører sig selv, og beskadigede tråde.

Hvor tit skal hegnet flyttes?

Flyt når jorden kan ses gennem græsset på mere end en tredjedel af arealet, typisk hver 1. til 2. uge om sommeren og hver 3. til 4. uge i forår og efterår.

Kom godt i gang

Vælg højden efter din tungeste og din letteste høne, ikke efter prisen. Regn meterne ud fra 8 til 10 kvadratmeter pr. høne. Og brug de ti minutter på at rydde bunden, hver eneste gang du flytter. Så holder hegnet både hønsene inde og ræven ude.

Skal du bruge spændingsgiver, jordspyd eller ekstra pæle til opsætningen, finder du det hos os under hegn og tilbehør.