Vintersåning: så i potter udenfor nu og få stærke planter
Det lyder baglæns at så frø i november, når haven er ved at gå i dvale. Men vintersåning er en af de nemmeste måder at få stærke planter til foråret, og den kræver hverken vindueskarm, plantelampe eller daglig pasning. Du sår i lukkede beholdere, stiller dem udenfor og lader vinteren gøre arbejdet. Vi har gjort det i en årrække, og nogle af vores mest hårdføre purløg og stauder er startet i en gammel mælkekarton på terrassen.
Hvad er vintersåning?
Vintersåning betyder, at du sår frø i små, lukkede beholdere med låg og stiller dem udendørs i den kolde periode fra november til januar. Beholderen fungerer som et miniature drivhus: den holder på fugten, beskytter mod vind og fugle og lukker lidt lys ind.
Frøene ligger stille hele vinteren. Når dagene bliver længere og jorden i beholderen varmes op i marts og april, spirer de af sig selv, præcis når de er klar. Resultatet er planter, der fra første dag er vant til kulde, blæst og skiftende temperaturer. De bliver ikke lange og ranglede, som forspiring i en for varm stue så let giver.
Hvorfor virker det? Kulden bryder frøets hvile
Mange frø har en indbygget spærre, der forhindrer dem i at spire for tidligt. I naturen falder frøet til jorden om efteråret, og hvis det spirede med det samme, ville den unge plante fryse ihjel i december. Derfor kræver frøet en periode med kulde og fugt, før det spirer. Fænomenet hedder kuldespiring eller stratificering.
Indendørs kan man efterligne det med frø i fugtigt sand i køleskabet i 4 til 8 uger, men det er besværligt og let at glemme. Ved vintersåning klarer frosten, regnen og tøvejret det helt gratis. Selv frø, der ikke strengt behøver kulde, har gavn af at ligge klar og spire i det øjeblik forholdene er rigtige.
Hvad kan man vinterså?
Tommelfingerreglen er enkel: frø af planter, der selv sår sig i en dansk have, egner sig næsten altid. Står der "kuldespirer" eller "sås udendørs om efteråret" på frøposen, er du sikker.
Stauder og blomster
- Akeleje, fingerbøl og kodriver, som næsten ikke spirer uden kulde
- Rudbeckia, solhat (echinacea) og lupin
- Kornblomst, valmue og jomfru i det grønne
- Stokrose og ridderspore
Krydderurter
- Purløg, som er en af de sikreste at starte med
- Persille, der ellers er berygtet for at spire langsomt
- Dild, kørvel og koriander
- Oregano, timian og citronmelisse
Grøntsager
- Løg og porrer
- Kål: grønkål, broccoli, rosenkål og hvidkål
- Spinat, salat og rucola
- Pastinak, som har stor gavn af kulden
Hvilke frø skal du vente med?
Varmekrævende afgrøder hører ikke hjemme i vintersåningen. Tomat, peber, chili, agurk, squash, græskar, majs og basilikum dør ved den første frost, og frøene kan rådne i den kolde, våde jord, før de overhovedet får en chance. Dem forspirer du indendørs i marts og april, som vi beskriver i vores guide til forspiring for begyndere.
Bønner og ærter kan i princippet tåle det, men de er store, nemme frø, der spirer fint direkte i bedet i april. Pladsen i vinterbeholderne er bedre brugt på de små, drilske frø.
Beholdere: mælkekartoner, frugtbakker eller minidrivhus
Næsten alt, der har et låg og kan tåle at stå ude, kan bruges. Det vigtige er tre ting: hul i bunden til dræn, mindst 8 cm jord og en lille åbning i toppen til luft.
- Mælkekartoner og saftdunke: Skær dem over hele vejen rundt cirka 10 cm fra bunden, men lad et hængsel sidde. Fyld jord i bunden, så, vip toppen ned og luk med gaffatape. Låget skrues af, så der er lufthul.
- Frugt- og salatbakker med låg: Gode til små frø som salat og purløg. Stik huller i både bund og låg med en varm søm.
- Et minidrivhus med låg: Et minidrivhus med 24 rum og låg er pænere, mere stabilt og nemmere at stable på en hylde. Det er vores foretrukne løsning, når vi sår mange slags på én gang, fordi hvert rum holder én sort adskilt.
Vi har prøvet at bruge gennemsigtige plastikposer over potter, men de blæser af ved første storm. Faste låg er bedre.
Det skal du bruge
Minidrivhus m/ 24 rum
Låg med lufthuller og 24 rum, så hver sort får sin egen plads gennem vinteren
31,00 DKK
Se produkt
Sådan vintersår du trin for trin
- Lav dræn. Stik 4 til 6 huller i bunden af beholderen. Uden dræn står frøene i vand efter første regnskyl og rådner.
- Fyld med jord. Brug almindelig så- og prikleljord, gerne blandet med en håndfuld sand. Fyld 8 til 10 cm og vand jorden grundigt, før du sår, så den er fugtig hele vejen igennem.
- Så tyndt. Drys frøene ud over overfladen. Små frø som akeleje og valmue trykkes bare let ned, større frø dækkes med jord svarende til to gange frøets tykkelse.
- Luk låget. Sæt låget på og sørg for, at der er et lufthul på 1 til 2 cm. Tape samlingerne på mælkekartoner.
- Mærk alt. Skriv sort og dato med vandfast tusch eller blyant på en plantepind. Tusch på selve beholderen falmer i løbet af vinteren, det har vi lært den hårde vej.
- Stil dem ud. Placér beholderne udenfor og lad dem stå.
Placering, vanding og ventilation
Stil beholderne et sted, hvor de får regn og sne, og hvor de får lys, men ikke bager i direkte sol i marts. En læ plads op ad en sydvendt eller vestvendt mur er god, et bord eller en kasse på terrassen ligeså. Vi samler vores i en gammel frugtkasse, så de ikke vælter i blæsevejr.
Om vinteren skal du stort set intet gøre. Regn og sne kommer ind gennem lufthullet og holder jorden fugtig. Det er helt fint, at jorden fryser til is, det er netop det, frøene skal have. Kig til dem en gang om måneden. Er jorden lys og tør, når du løfter låget, så giv en sjat vand.
Fra marts er ventilation vigtigere. En solskinsdag kan temperaturen i en lukket beholder stige til over 25 grader, selvom det er 8 grader udenfor. Udvid lufthullet eller tag låget af om dagen, når frøene er spiret.
Hvornår spirer frøene, og hvad gør du så?
De første spirer viser sig typisk fra midten af marts til april, kål og salat først, stauder som akeleje ofte sidst. Persille og pastinak kan godt tage helt til slutningen af april, så smid ikke en beholder ud, bare fordi den ser tom ud.
Når spirerne er kommet, åbner du låget lidt mere hver uge, så planterne vænner sig til luften. Hærdning, som vi ellers bruger to uger på med indendørs forspiring, er her stort set overstået af sig selv. Når planterne har 2 til 4 rigtige blade, kan du prikle dem ud i potter eller plante dem direkte i bedet. Kål og løg kan ofte plantes ud allerede i april, fordi de er vant til kulden.
Vintersåning eller forspiring indendørs?
De to metoder supplerer hinanden. Vintersåning er til de kuldetålende, langsomme og drilske frø, og den koster næsten ingenting i tid og plads. Forspiring indendørs er til de varmekrævende afgrøder, der skal have et forspring for at nå at give høst i den korte danske sommer.
Vi bruger begge. Kål, løg og stauder står ude fra december, og tomater og chili starter i vindueskarmen i marts. Planlægger du indendørs forspiring til foråret, er det en god idé at læse om forspiringsbakker til rodtræning, for rodsystemet afgør, hvor godt planten klarer flytningen ud.
Fejl vi selv har lavet
- For lidt dræn. En hel bakke kørvel druknede i en regnfuld januar. Flere huller end du tror.
- Glemt ventilation i marts. En enkelt solskinsdag med lukket låg kogte de første salatspirer.
- Utydelige navne. Tusch på plastik forsvinder. Brug plantepinde og blyant.
- For tæt såning. Hundrede purløgsfrø i én karton giver et filtret tæppe, der er svært at skille ad. Halvdelen er rigeligt.
- Mus. Store frø som solsikke blev gravet op. Hold låget lukket, og stil beholderne på et bord frem for på jorden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal man vinterså?
Fra november til slutningen af januar. Frø af stauder og kuldespirere, der har brug for lang kuldeperiode, sås helst tidligt, mens kål og salat sagtens kan vente til januar.
Kan man vinterså i mælkekartoner?
Ja, mælkekartoner er en af de mest brugte beholdere. Skær dem over cirka 10 cm fra bunden, lav huller i bunden, så, luk med tape og tag skruelåget af, så der er lufthul.
Hvad kan man vinterså af grøntsager?
Kål, løg, porrer, spinat, salat, rucola og pastinak egner sig godt. Varmekrævende afgrøder som tomat, agurk og squash skal forspires indendørs i stedet.
Gør det noget, at jorden fryser?
Nej, det er meningen. Frosten bryder frøets hvile, og frøene tager ikke skade af at ligge frosne i jorden.
Skal man vande vintersåede frø?
Kun hvis jorden er tør. Regn og sne kommer ind gennem lufthullet, så det er sjældent nødvendigt før marts.
Hvornår spirer vintersåede frø?
Typisk fra midten af marts til slutningen af april, når dagene bliver længere og jorden i beholderen varmes op.
Kom i gang i weekenden
Vintersåning er en lille opgave med stort udbytte: en eftermiddag med jord, frø og et par beholdere giver en hel bakke hårdføre planter til foråret. Start med purløg, persille og grønkål, som er næsten idiotsikre, og udvid med stauder, når du har set metoden virke. Har du brug for flere beholdere eller bakker, finder du hele udvalget i vores kategori Forspiring & Drivhus. Og vil du vide, hvad haven ellers skal have af opgaver her i den mørke tid, så læs haven i november.